26% af københavnerne gør det, mens det kun er 9% af nordjyderne.
Det kan være en kold fornøjelse at kravle under dynen en vinter aften – helt nøgen! Men faktisk er det en femtedel af os alle, der gør det – sover nøgne, ifølge ny undersøgelse foretaget for Ringsted Dun…
Det er især folk på Sjælland og mennesker i københavnsområdet der foretrækker at sove nøgne. Hovedstaden står for 26 procent af nøgensøvnen, mens 21 procent fra det øvrige Sjælland springer nøgen i seng.
Nordjyderne ligger i bunden af skalaen for nøgensøvn, da de er de mest påklædte i landet. Her de det nemlig kun små 9 procent af befolkningen, som ifølge undersøgelsen sover helt nøgne.
Derudover viser undersøgelsen, at det hovedsageligt er de helt unge fra 18 til 29 år eller folk omkring 40-års alderen og opefter, der kravler nøgne under dynen. Dette skyldes måske, at der er mange folk i 30’erne, som har hjemmeboende børn. Det er derfor kun hver tiende person i den aldersgruppe, som vælger at krybe til køjs helt nøgen.
Sover du nøgen?
Sexolog Vivi Hollænder, udtaler at det er en positiv tendens og mener at det er godt at sove nøgen både for krop og sexliv.
»Vi tænker sjældent på, at huden er vores største sanseorgan. Når vi sover nøgne, får vi en helt anden og mere sensuel kropsoplevelse, end vi gør om dagen. Derfor er nøgenhed under dynen en god måde at komme bedre i kontakt med vores seksualitet på«.